Farveprofil og farvestyring

Ved Illux arbejder vi meget seriøst med farvestyring. Vi bygger alle vores farveprofiler, til vores printere selv, så vi løbende kan optimerer dem og holde dem opdateret i forhold til potentielle små udsving i eksempelvis blæk eller materialer.

Levering af filer til Illux

Hvilket filformat er bedst at levere billeder i?

Vores hjemmeside tager imod filformaterne jpg, png, tiff og pdf.
Som udgangspunkt anbefaler vi jpg i den højeste kvalitet. Tiff-filer giver samme gode kvalitet, som jpg, men tiff-formatet fylder mere, og det er så godt som umuligt at se forskellen.

Hvilket farverum skal filen leveres i?

Vores printersoftware kan håndterer de mest gængse farverum, men vi anbefaler enten Adobe RGB eller sRGB, da det er disse to farverum vi laver løbende test med.
Hvilket af de to RGB farverum, man skal vælge, afhænger af ens udgangspunkt og hvad man normalt arbejder med. Er ens udgangspunkt eksempelvis RAW filer og man vil have det størst mulige farverum i billedfilen, skal man vælge Adobe RGB. Ligger filen allerede i sRGB eller det er dette farverum man normalt arbejder med, anbefaler vi, at det bliver i dette.

RGB vs CMYK

Det virker måske modstridende at vi anbefaler at få billeder i RGB farver når storformatprintere som vores printer med CMYK-farver. Grunden til dette er, at farverummet på moderne storformatprintere, som vores er væsentlig stører end den normale CMYK standard der eksempelvis opleves ved offset tryk. Det skyldes både selve pigmenteringen i vores CMYK farver og fordi vores printere printer med 2 ekstra CMYK farver, som er Light Magenta og Light Cyan. Vores erfaring er derfor, at når der er tale om billeder, får man det bedste resultat ved at printe ud fra RGB farver frem for at gå efter den laveste fællenæver og konverterer filen til CMYK inden print.

Farvestyring - skærm vs. printet

Følgende er hovedsagelig henvendt til professionelle kunder, der er vant til at arbejder med farvestyring.

Er din skærm farvekalibreret?

For at få den bedste lighed mellem skærm og print er det vigtig, at din skærm er farvekalibreret. Ved Illux benytter vi produktet i1Display Pro fra firmaet x-rite til dette. Produktet kan købes på nettet til ca. 1.900 kr. inkl. moms.

Hvidpunkt og farvetemperaturen af lys

For at kunne sammenligne farver mellem skærm og print skal man bestemme sig for, hvilken lyskilde man vil se printet i og hvilken farvetemperatur denne lyskilde har, og ud fra dette indstille sin skærms hvidpunkt.
Man måler farvetemperaturen i Kelvin (K) der er en skala fra 0 til 10.000. Varme/rødlige lyskilder som gløde- og sparepærer er ca. 2.800K, mens lyset en overskyet dag kan være over 7.000K, hvilket giver et koldt/blåligt lys.
Vores profiler er bygget op ud fra et hvidpunkt/farvetemperatur på 5.000 Kelvin (D50). Det vil sige, at hvis skærmen er indstillet med hvidpunktet D50 og printet bliver belyst med en lyskilde med en farvetemperatur på 5.000 Kelvin, vil farverne passe bedst.
Farvetonen i et print vil ændre sig alt efter, hvilken lyskilde man ser printet i, hvorimod farverne på en skærm, kun vil ændre sig marginalt da skærmen er bagbelyst. Det betyder typisk, at hvis man sammenligner print og en skærm, indstillet til D50, i et rum uden dagslys, hvor lyskilden er et meget varmt lys som eksempelvis gløde- eller sparepærer vil printet virke varmere og mere rødlig end skærmen, mens hvis man sammenligner det en dag med dagslys der kommer ind i lokalet med kelvin på eksempelvis 6500K vil printet virke en anelse koldere end skærmen.

Vi anbefaler, at du indstiller din skærm så den passer med at printet ses i dagslys. Dette gøres ved at indstille hvidpunktet mellem 5.000 til 6.500 Kelvin (D50-D65), med det for øje, at D50 vil være det ”korrekte” for at følge print standarden, og svarer til at printet skal ses i dagslys kl. 12 på en skyfri dag, eller alternativ det der svarer til halv indendørslys og halv normal dagslys, hvorimod ren normal dagslys nærmere vil svare til D65.