.svg?ts=1723547720)
(+45) 70 25 08 12
Denne vejledning er hovedsageligt henvendt til professionelle, der ønsker at vinde de sidste procenter i forhold til printkvaliteten.
Ved Illux arbejder vi meget seriøst med farvestyring. Vi bygger selv alle farveprofiler til vores printere, så vi løbende kan optimere dem og holde dem opdateret i forhold til potentielle små udsving i eksempelvis blæk eller materialer.
Vores hjemmeside tager imod filformaterne JPG, TIFF, PNG og PDF.
Som udgangspunkt anbefaler vi JPG i den højeste kvalitet. JPG-filer giver samme gode kvalitet som TIFF, men JPG-formatet fylder mindre, og det er så godt som umuligt at se forskellen.
Arbejder du helst med RAW og TIFF, bør JPG først bruges som sidste trin inden afsendelse til print. Hvis man redigerer en JPG-fil og gemmer den igen, sker der et kvalitetstab.
Man bør arbejde i TIFF 16-bit, indtil man har en fil klar til print. Derefter kan den gemmes som JPG i højeste kvalitet. Hvis der skal ændres i filen, går man tilbage til TIFF-filen, foretager ændringerne dér og gemmer derefter en ny JPG.
PNG bør kun anvendes, hvis man ikke har filen i et andet format, da der ofte er problemer med at integrere en brugbar farveprofil i dette format.
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du leverer dine filer i 300 dpi. Du kan dog nøjes med 150 dpi i langt de fleste tilfælde.
Det er kun ved Fine Art Print i små størrelser op til ca. 50 × 50 cm, at du typisk vil kunne se en forskel på 150 dpi og 300 dpi, og selv her kan forskellen være vanskelig at se.
Vores printersoftware kan håndtere de mest gængse farverum, men vi anbefaler enten Adobe RGB eller sRGB, da det er disse to farverum, vi løbende tester.
Hvilket af de to RGB-farverum man skal vælge, afhænger af ens udgangspunkt og hvad man normalt arbejder med. Er udgangspunktet eksempelvis RAW-filer, og ønsker man det størst mulige farverum i billedfilen, bør man vælge Adobe RGB.
Ligger filen allerede i sRGB, eller er dette det farverum, man normalt arbejder med, anbefaler vi at beholde det. En undtagelse kan være billeder med hudtoner, som typisk bliver mest naturtro med Adobe RGB.
Der er ingen grund til at anvende eksempelvis ProRGB, da skærme ikke kan vise hele dette farverum. Man risikerer derfor at redigere farver, man ikke reelt kan se, hvilket kan give et uventet resultat.
Sort/hvide billeder til UV-print leveres som sort/hvid RGB – ikke Greyscale. Sort/hvide billeder til Fine Art Print kan med fordel leveres i Greyscale, Gamma 2,2.
Grafik leveres oftest i CMYK. Her anbefaler vi indstillingerne Europe General Purpose 3 i Adobe Photoshop med Euroscale Coated v2 som CMYK-profil.
OBS: Hvis du uploader en CMYK-fil til vores hjemmeside, kan farverne i preview-billedet online variere fra det, du ser i eksempelvis Photoshop.
Det virker måske modstridende, at vi anbefaler billeder i RGB, når storformatprintere som vores printer med CMYK-farver.
Grunden er, at farverummet på moderne storformatprintere som vores er væsentligt større end den normale CMYK-standard, man eksempelvis kender fra offsettryk. Det skyldes både pigmenteringen i CMYK-farverne og, at vores printere anvender yderligere farver som Light Magenta og Light Cyan.
Vores erfaring er derfor, at man ved billeder får det bedste resultat ved at printe ud fra RGB-farver frem for at konvertere filen til et almindeligt CMYK-farverum inden print.
For at få den bedst mulige overensstemmelse mellem skærm og print er det vigtigt, at din skærm er farvekalibreret.
Ved Illux benytter vi i1Display Pro fra X-Rite til dette. Produktet kan købes online.
Vær opmærksom på, at man ikke kan kalibrere en dårlig skærm, så den bliver god. Man kan forbedre de fleste skærme, men en god skærm er det bedste udgangspunkt for et godt resultat.
For at sikre, at lysniveauet på din skærm matcher resultatet på print bedst muligt, anbefaler vi, at skærmen indstilles til 120 nits (cd/m²), hvis printet primært skal ses indendørs, og lidt højere hvis det skal ses i kraftigt dagslys.
For at kunne sammenligne farver mellem skærm og print skal man tage højde for, hvilken lyskilde printet skal ses i, og hvilken farvetemperatur denne lyskilde har. På baggrund af dette kan man indstille skærmens hvidpunkt.
Farvetemperatur måles i Kelvin (K). Varme og rødlige lyskilder som traditionelle glødepærer ligger omkring 2.800 K, mens lyset på en overskyet dag kan være over 7.000 K og dermed opleves mere koldt eller blåligt.
Vores profiler er bygget ud fra et hvidpunkt og en farvetemperatur på 5.000 Kelvin (D50). Hvis skærmen er indstillet til D50, og printet belyses med en lyskilde på 5.000 Kelvin, vil farverne derfor stemme bedst overens.
Farvetonen i et print ændrer sig afhængigt af den lyskilde, printet betragtes i, mens farverne på en skærm ændrer sig mindre, fordi skærmen er selvbelyst.
Sammenligner man eksempelvis et print med en skærm indstillet til D50 i et rum med meget varmt kunstlys, vil printet typisk virke varmere og mere rødligt end skærmen. I dagslys omkring 6.500 K vil printet derimod kunne opleves en anelse køligere.
Vi anbefaler derfor, at skærmen indstilles efter de lysforhold, printet normalt skal ses under. Et hvidpunkt mellem 5.000 og 6.500 Kelvin (D50–D65) er som regel passende.
D50 er standarden for printbetragtning og svarer til et relativt neutralt dagslys, mens almindeligt dagslys ofte ligger nærmere D65.
