Phaunie
Vi vil inspirere børn og voksne til at gå på opdagelse i naturen gennem det magiske univers Phaunie og de små væsener, Phaunierne. Illustrator Nanna Ernst tegner alle figurer i hånden og bringer erfaring fra DR og en kærlighed til trylleskove. Rikke Hedman er idékvinden bag og står for tekst og konceptudvikling med baggrund i tv og formidling. Siden 2023 har vi samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om events for børnefamilier i hele landet. Vi drømmer om, at flere får lyst til at opleve og beskytte naturen.